Denne begivenhed er allerede afholdt.

Helsingør Domkirke – solomatiné

Name: Helsingør Domkirke – solomatiné
Start: 2025-07-11T12:00:00+02:00
End: 2025-07-11T12:45:00+02:00

juli 11, 2025 @ 12:00 - 12:45

Shostakovich, Martin Lohse, Scarlatti, Gubaidulina m.fl.

Skt Olai Domkirke, Helsingør

Detaljer

Dato: juli 11, 2025
Tidspunkt:
12:00 - 12:45

POLITIKEN

THOMAS MICHELSEN

Med instrumenter, der sjældent mødes, får to genier det hele til at svæve
Nyt album fra duo, som leger sammen med udgangspunkt i jazz og klassisk, er fremragende.

Bjarke Mogensen og Mathias Heise: Flux.
Gateway Music.

De spiller en masse i København og på Sjælland nu i januar og februar, duoen Mathias Heise og Bjarke Mogensen. Kombinationen af instrumenter, de dyrker – mundharmonika og akkordeon – er utraditionel, men oplagt.

Hvorfor? Fordi de laver lyd på samme måde. Den kromatiske mundharmonika, som jazzmusikeren Mathias Heise er verdensmester på, og akkordeonet, der er en harmonika for viderekomne, fungerer begge ved, at luft blæses hen over metaltunger, som sættes i bevægelse og vibrerer.

Spiller de så jazz eller klassisk?
Svaret er nok mest jazz, selv om der på Mathias Heises hjemmeside, hvor man kan se en oversigt over deres koncerter plus deres præsentationsvideo, står »jazz meets classic«. Og sandt er det, at de to efter det minimalistisk virtuose, genreuafhængige titelnummer »Flux« fortsætter med stykker af Debussy.

Heise er jazzmand. Mogensen er klassisk uddannet. Begge er geniale instrumentalister, og hvis noget står fra albummet, er det, at de nyder at bruge deres overskud til at mødes og løfte hinanden.

Så skidt med genrerne. Mathias Heise fraserer, så alle jazzfans vil føle sig godt tilpas. Man hører det på hans ballade »Voices in the Dark«, hvor han også viser sine evner som jazzpianist, inden parret bytter roller, så Mogensens akkordeon akkompagnerer Heises mundharmonika.

En lille choro af brasiliansk musiks grand old man, Hermeto Pascoal, løfter stemningen yderligere og viser begge musikeres formåen.
Heises egen »Café Cubano« fortsætter det svimlende, men fanger også en jazzet jordforbindelse, før intimstemning indgår i det avancerede, men fængende arrangement.

Nogle er mere vilde med jazze Bach, end jeg er. Her spiller duoen en »Adagio« af gamle Johann Sebastian med følsomhed. Men stadig med den spændstighed, der er kendetegnende for albummet. Et par af numrene er skrevet af Bjarke Mogensen, som møder Heise på hans hjemmebane, mens han sørger for skarphed i akkompagnementet, så kollegaen kan svæve.

Melodierne smelter som chokolade på tungen. Mogensens funky nummer »Heist« åbner virkelig for det musikalske flow. Der er også et par numre af salig Bent Fabricius-Bjerre, som førte de to musikere sammen.

Det markerer duoen ved at spille den vemodige Brecht-vals »The Immigrant«, inden »Norwegian Sunset« viderefører folketonen fra albummets elegante Mogensen-bearbejdelse af en folkemelodi fra akkordeonspillerens fødeø, Bornholm, og lader solen sænke sig over et album, der godt kunne lokke mig til koncert. To genier kombinerer to instrumenter, der sjældent mødes, så genre- og kassettænkning fordamper. Fordi deres klange smelter så fint sammen, og fordi begge musikere har et overskud, der virkelig løfter alt materialet på »Flux«.

Helsingør Domkirke – solomatiné

Detaljer

THOMAS MICHELSEN

Malene Rønnow

Stefan Pieper

David Nice

LOUISE STEIWER

Anthony Tommasini

Søren Schauser

Mikael Krarup

Joshua Kosman

Lucid Culture

SOCIAL MEDIA

Have Any Questions?

Subscribe for geting email updates